QA i softwareudvikling: Hvad er best practice i 2025?

Softwareudvikling går stærkere end nogensinde. Nye teknologier, metoder og værktøjer ændrer konstant måden, vi bygger digitale løsninger på. Men én ting er uforandret: hvis kvaliteten halter, falder værdien af produktet hurtigt. Derfor er QA (Quality Assurance) i 2025 mere centralt end nogensinde – ikke som et trin sidst i processen, men som en integreret disciplin gennem hele udviklingscyklussen.

I dette indlæg kigger vi på, hvad best practice for QA er anno 2025, og hvorfor det kan være forskellen på succes og fiasko i softwareprojekter.


Fra “test til sidst” til “quality first”

Historisk set blev QA ofte set som en afsluttende aktivitet. Når udviklerne var “færdige”, blev softwaren sendt til test. Det førte til flaskehalse, dyre fejlrettelser og frustrerede teams. I dag ved vi bedre.

Best practice i 2025 handler om shift-left testing: at tænke kvalitet ind fra start. Allerede i planlægningsfasen spørger man: Hvordan sikrer vi, at funktionaliteten er testbar? Hvordan kan vi måle kvalitet løbende? Resultatet er hurtigere feedback og langt færre kritiske fejl i slutproduktet.


Automatisering er grundpillen

Automatiseret testning er ikke længere en “nice to have”. Det er fundamentet for effektiv QA. Moderne CI/CD-pipelines gør det muligt at køre tusindvis af tests ved hver eneste commit. Unit tests, integrationstests, UI-tests og performance-tests kører automatisk, så teams kan få feedback i realtid.

Men automatisering er ikke bare at skrive tests. Best practice i 2025 betyder:

  • Smartere testudvælgelse. AI-værktøjer prioriterer og identificerer de mest kritiske tests, så man undgår at spilde ressourcer på redundans.
  • Selvhelende tests. Tests, der kan justere sig selv, hvis UI’et ændrer sig minimalt. Det reducerer vedligeholdelsesarbejdet dramatisk.
  • Continuous Testing. Test er ikke en fase, men en konstant aktivitet, der følger udviklingen skridt for skridt.

AI som QA-assistent

Kunstig intelligens har for alvor gjort sit indtog i QA. Hvor AI for få år siden mest blev brugt til testdata-generering og pattern recognition, er den i 2025 blevet en reel partner i udviklingsteams.

Eksempler på brug:

  • Predictive QA. AI kan forudsige, hvor fejl sandsynligvis opstår, baseret på kodehistorik og tidligere fejltyper.
  • Automatisk bug detection. Algoritmer scanner kodebasen og flagger potentielle problemer, før de når produktion.
  • Generering af testcases. AI kan skrive og optimere testscripts hurtigere, end et team kan gøre manuelt.

Det betyder ikke, at mennesker er overflødige. Tværtimod: QA-specialister bruger nu mere tid på strategi, risikovurdering og at sikre, at testen matcher forretningens krav.


QA er også brugeroplevelse

En anden tendens i 2025 er, at QA ikke længere kun handler om teknisk funktionalitet. Brugeroplevelse (UX) er i dag en integreret del af kvalitet. En app kan være fejlfri set fra en teknisk vinkel, men hvis den er langsom, ulogisk eller ubehagelig at bruge, er den stadig et dårligt produkt.

Derfor er usability-tests og feedback-loop med brugere en fast del af QA-processen. Det handler ikke bare om at finde bugs – men om at sikre, at softwaren giver reel værdi.


DevOps og QA hænger uløseligt sammen

I DevOps-verdenen er QA en central komponent. Automatiseret deployment og hyppige releases stiller enorme krav til kvalitetssikring. Hvis QA halter, kollapser hele DevOps-modellen.

Best practice i 2025 er derfor:

  • QA integreret i hele pipeline.
  • “Quality gates” i CI/CD, der automatisk stopper releases, hvis testene fejler.
  • Observability som en del af QA – logs, metrics og tracing overvåges løbende for at fange problemer i drift.

Med andre ord: QA stopper ikke ved release. Overvågning i produktion er en lige så vigtig del af kvalitetssikringen som de tests, der køres under udvikling.


Samarbejde er nøglen

Det er en gammel sandhed, men stadig sand: QA lykkes kun, hvis hele teamet føler ejerskab over kvaliteten. QA-specialister er ikke længere “dem der tester”, men facilitatorer, der hjælper udviklere, produktfolk og designere med at tage ansvar for kvaliteten.

En central best practice i 2025 er “whole team quality”: alle har en rolle i QA-processen. Udviklere skriver tests, produktledere definerer kvalitetskriterier, og QA-specialister sikrer, at processerne fungerer og forbedres.


Eksempel: QA i en moderne appudviklingsproces

Lad os tage et konkret eksempel. Et team udvikler en ny mobilapp. Best practice QA i 2025 vil typisk se sådan ud:

  1. Planlægning: QA-specialister er med fra start og definerer kvalitetskriterier sammen med produktteamet.
  2. Udvikling: Udviklere skriver unit tests parallelt med koden. Automatiserede integrationstests bygges ind i pipeline.
  3. Automatisering: AI genererer ekstra tests og overvåger kodebasen for risikoområder.
  4. Feedback: Brugergrupper tester early builds, og UX-testresultater bliver en del af kvalitetsrapporten.
  5. Deployment: CI/CD-pipeline indeholder kvalitetssikring, der stopper releasen, hvis kritiske tests fejler.
  6. Drift: Logging, metrics og brugerfeedback bruges til at identificere og prioritere forbedringer.

Kort sagt: QA er ikke en silo, men en rød tråd gennem hele processen.


Hvorfor det hele betaler sig

Det kan virke dyrt og tidskrævende at investere i QA på det niveau. Men erfaringerne viser, at omkostningen ved at fange fejl sent er langt større. Desuden skaber en systematisk tilgang til kvalitetssikring og test af apps og systemer mere tilfredse kunder, færre supportproblemer og en stærkere konkurrenceposition.

Virksomheder, der tager QA alvorligt i 2025, frigør ressourcer til innovation i stedet for brandslukning.


Konklusion: Best practice i 2025

Hvis vi skal opsummere best practice for QA i 2025, kan det gøres i fem punkter:

  1. Tænk kvalitet ind fra start – shift-left og whole team quality.
  2. Automatisér alt, men gør det intelligent.
  3. Brug AI som assistent, ikke erstatning.
  4. Husk at QA også er brugeroplevelse.
  5. Integrér QA tæt i DevOps og drift.

Kvalitet er ikke en afslutning, men en kultur. De teams, der forstår det i 2025, vil ikke bare levere færre bugs – de vil skabe bedre produkter, hurtigere, og med større værdi for brugerne.